Charlotte Fleckenstein

Charlotte Fleckenstein

1391081_beach_heartJeg (født 1964) er uddannet Psykoterapeut MPF fra Bodynamic International ApS (se www.bodynamic.dk) og har en grunduddannelse som Psykomotorisk Terapeut.
Desuden har jeg en 3-årig efteruddannelse i Relationel Traumeterapi (se www.moaiku.dk).
Og en 1-årig efteruddannelse i ISP (Integral Somatic Psychotherapy) med Raja Selvams (se www.traumeheling.dk).
Samt en efteruddannelse i kognitiv adfærdsterapi.
Derudover har jeg adskillige fagrelevante kurser; blandt andet gennem SE-foreningen herunder med Peter Levine.
Jeg har endvidere uddannelse i Mindfulness og har gennem de sidste 25 år haft en meditativ praksis inspireret af Anni Besbroda, Bob Moore og Jes Bertelsen og Vækstcentret (se www.vaekstcenteret.dk) samt af Margit Madhurima Rigtrup (se www.consciousheart.dk).

Jeg er specialiseret i angst, stress og udbrændthed, kriser, chok og traumer, depression, madmisbrug og spiseforstyrrelser.
I 5 år jeg arbejdet i psykiatrien i Region Sjælland på Klinik for Spiseforstyrrelser – og inden da var jeg i 6 ½ år ansat som psykoterapeut på AIDA – Center for Spiseforstyrrelser.
Før det var jeg ansat som behandler og uddannelseskonsulent i psykiatrien i Storstrøms Amt, hvor jeg endvidere var med til at opstarte en klinik for traumatiserede flygtninge.

Jeg tror på, at vi som mennesker lever og udvikler os i et spændingsfelt mellem vores essens (vores livsenergi) og vores personlighed, der dannes i et samspil mellem genetik, relationer og tilknytning samt biologiske, sociale og miljømæssige påvirkninger gennem vores liv – fra undfangelse til vi dør.

Udgangspunktet i mit arbejde er relationen og kontakt. Det er mødet mellem mennesker, der for alvor gør en forskel. Jeg arbejder ud fra en ressource- og helhedsorienteret forståelse af mennesket ud fra et humanistisk og etisk menneskesyn. Med afsæt i den enkeltes virkelighed arbejder jeg med at støtte en udvikling og integration af kropslige, følelsesmæssige og kognitive færdigheder samt støtte evnen til selvregulering.

Metodisk er jeg inspireret af kropsorienteret og neuroaffektiv udviklingspsykologi, viden om chok og traumer baseret på nyere hjerneforskning og indsigt i nervesystemet, kognitiv psykologi, systemisk tænkning og mindfulness.

Vigtige nøgleord i mit arbejde er respekt, hjerte, nærvær og kontakt.